Natur og Miljø
Info om forløbet
Forløbets titel ”Natur og miljø” stammer fra færdigheds- og vidensområdet i natur/teknologi af samme navn. Området danner udgangspunkt for de fire valgte moduler i forløbet, men da der er fagligt overlap med færdigheds- og vidensområderne og dermed SNL-forløbene "Organismer" og "Naturen lokalt og globalt", er nogle faglige elementer udeladt i dette forløb, mens andre er uddybet, så forløbene supplerer hinanden.
Det første modul har fokus på økologi og beskriver en række grundbegreber og grundlæggende sammenhænge, som i andet modul danner udgangspunkt for at beskrive, hvordan man kan undersøge naturen med elever på mellemtrinnet – både med hensyn til organisering, metoder og udstyr. Tredje modul indeholder en fordybelse i skoven som eksempel på et karakteristisk dansk naturområde, og fjerde modul stiller det vigtige spørgsmål: ”Hvad vil vi med naturen?” og diskuterer natursyn og interessemodsætninger.
Modul 1: Økosystemer - organismers samspil - fødekæder og fødenet
Modul 2: Feltundersøgelser i naturen
Modul 3: Skoven i Danmark - eksempel på et karakteristisk naturområde
Modul 4 Natursyn og interessemodsætninger i naturforvaltning - hvad vil vi med naturen?
Natur og miljø består af fire moduler
Info om underviseren
Dorrit Hansen er lektor ved læreruddannelsen på University College Absalon.
Dorrit har en baggrund som biolog og har desuden en master i naturfagsdidaktik. Hun har gennem arbejdet som naturskoleleder og naturvejleder 20 års erfaring i både udvikling og gennemførelse af undervisning i og om naturen for alle klassetrin, og stod desuden, før ansættelse på Absalon i 2015, løbende for lokale kompetenceudviklingskurser for lærere.
Bliv inspireret til at anvende materialet fra natur og miljø i undervisningen med dette SNL-undervisningsforløb
Livet i skoven